Kansas City Live 2009

De sidste bands er blevet bekræftet og publikum har fra den 13. maj mulighed for at sikre sig billet til at opleve Hatebreed (US), Figurines og The Broken Beats side om side med nogen af Odense’s bedste bands såsom The Kissaway Trail, Unbelief, Angrified og Avalyn.

Kansas City er nu klar med det endelige program til dette års KANSAS CITY LIVE og endnu engang er der fokus på blandingen af etablerede navne koblet med fremadstormende lokalforankrede bands med blod på tanden og potentiale til at gøre sig i musikbranchen.

Programmet er i år genreopdelt, således at der fredag den 26. juni vil være metal/hardcore på programmet mens lørdag den 27. juni byder på pop og rock. Opdelingen af programmet giver publikum mulighed for at vælge hvilken genre der passer bedst til deres personlige præference. Én ting er dog sikker: Publikum vil begge dage få en musikoplevelse og et musikprogram, de ikke kan finde andre steder i landet!

Fredag den 26. juni ser programmet således ud:
HATEBREED (US)
AS WE FIGHT
WARBRINGER (US)
UNBELIEF
ANGRIFIED
THE SHIT BLIZZARDS
THIRD EYE

Spilletid: 17.00 – 23.00
Dørene åbner kl. 16.00

Lørdag den 27. juni ser således ud:
FIGURINES
THE BROKEN BEATS
THE KISSAWAY TRAIL
AVALYN
LISA VEGAS
BLACK HORSE
MUTHEN
JUDAS KISS

Spilletid: 17.00 – 22.00
Dørene åbner kl. 16.00 

Billetprisen for hver dag er kun 50 kr. plus gebyr i forsalg og 100 kr. i døren.
Forsalg via BILLETnet

 
 
Date: May 13th 2009

Source: Kansas City